Sådan ansøger du
 
 

Hvis du er vurderet uddannelsesparat, skal tilmeldingen til gymnasiet ske digitalt. Sammen med dine forældre skal du udfylde og sende ansøgningsskemaet på www.optagelse.dk senest d. 1. marts 2020. Du skal logge på siden med dit UNI-login, og dine forældre skal logge ind ved hjælp af deres NemID, så de kan underskrive ansøgningen elektronisk.

Læs om optagelse på vhf her.

Udfyld din ansøgning

Når du søger om optagelse på Mariagerfjord Gymnasium, skal du vælge:

Hf
- Vælg 1. og 2. prioritet af praktisk/musisk fag (Idræt C, Billedkunst C eller Musik C).

Htx
- Htx i Hobro udbydes i samarbejde med Erhvervsskolerne Aars, som du skal anføre i din ansøgning.

Stx
- Vælg 2. fremmedsprog (Spansk A, Tysk forts. B, Fransk beg. A eller Tysk forts. A)
- Vælg kunstnerisk fag (Dramatik C, Billedkunst C eller Musik C)

www.optagelse.dk kan du finde vejledninger og hjælp til din ansøgning. Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte en elevvejleder på Mariagerfjord Gymnasium. Du kan træffe en elevvejleder hver dag i tidsrummet 7.55 - 13.30 og få hjælp til ansøgningen. Ring på tlf. 98 52 08 55 og få hjælp med det samme – eller aftal et møde med en vejleder på gymnasiet.

Kommer du på Mariagerfjord Gymnasium?

Det er Fordelingsudvalget i Region Nordjylland, der har til opgave at fordele ansøgere på områdets gymnasier efter optagelsesbekendtgørelsens regler. 

Ansøgningerne til vhf bliver behandlet af et visitationsudvalg bestående af repræsentanter fra Mariagerfjord Gymnasium og Mariagerfjord Kommunes skoleforvaltning.

Vigtige datoer

Senest d. 1. marts 2020
Du skal have udfyldt din uddannelsesplan og valgt det ønskede gymnasium.

April
Du får besked om, hvilket gymnasium du har fået reserveret en plads på.

Juni/juli
Hvis du er optaget på Mariagerfjord Gymnasium, vil du modtage et velkomstbrev i slutningen af juni / begyndelsen af juli.

August
Første skoledag på Mariagerfjord Gymnasium.