Stx

 
 

1. Hvad er stx?
! Stx er en tre-årig uddannelse, der slutter med en studentereksamen. Uddannelsen giver dig en bred indsigt i naturvidenskab, sprog, kultur, historie og samfundsforhold. 

2. Er stx noget for dig?
! Stx er for dig, der vil have en alsidig uddannelse med mange forskellige fag.

3. Hvorfor vælge stx?
! Stx er den eneste ungdomsuddannelse, der kan lede til alle videregående uddannelser. Vær dog opmærksom på, at dit valg af fag og niveauer kan have betydning for, om du kan blive optaget direkte på den videregående uddannelse.

Samuel

- En af de ting, som er virkelig fedt ved Mariagerfjord Gymnasium, er lærernes vildt dejlige engagement. Fx arrangerer vores matematiklærer hvert år et supersjovt Super Bowl-event for alle skolens elever. Han er kæmpe stor fan af amerikansk fodbold, og det vil han gerne dele med os. Dét personlige forhold, synes jeg, har været rigtig, rigtig rart. Man mærker også engagementet i undervisningen, hvor der en dialog mellem lærerne og eleverne, og hvor de ser dig og bygger videre på det, du er god til.

- Derudover har gymnasiet fint udstyr i laboratoriet, og for os naturvidenskabelige elever betyder det rigtig meget, at det ikke er noget udstyr fra ’1800 og grønlangkål’, men at der investeres i nyt. Skolens udstyr holder, og det har jeg været glad for.

Samuel Grund Sørensen, stx-student 2019