Valg af studieretning på htx

 
mandag D. 11. september 2017, kl. 10.28
Snart skal eleverne i 1.htx beslutte, hvilken studieretning de vil følge resten af gymnasietiden. I den forbindelse kan der opstå tvivl og spørgsmål, og derfor har gymnasiet planlagt forskellige aktiviteter for at hjælpe eleverne med valget.

Alle elever i 1.htx er kommet godt i gang med grundforløbet, men om kort tid står de over for et vigtigt valg: Hvilken studieretning vil de følge resten af gymnasietiden?

Skolen har planlagt en række aktiviteter, der leder frem mod det endelige valg. Aktiviteterne er beskrevet nedenfor, så du kan følge med i, hvad der kommer til at ske i den nærmeste tid:


HVORNÅR?
Fredag d. 22. september
HVAD? Matematik-screening

Det er lovbundet at foretage en matematik-screening. Vi laver den som en digital prøve, der afholdes i et matematik-modul.


HVORNÅR? Mandag d. 25. september
HVAD? Selvevalueringsmodul

Et modul til at overveje med sig selv, hvordan det egentlig er gået indtil videre, og hvor interesserne ligger. Evalueringen foregår efter en model, som teamlærerne præsenterer og hjælper med.


HVORNÅR? Tirsdag d. 26. september kl. 19-21
HVAD? Infoaften med forældre

Arrangementet starter med fælles information i Salen om de forskellige studieretninger, hvad man skal vælge efter, og hvilke konsekvenser det kan have. Herefter er der boder med de forskellige studieretninger (både htx og stx), hvor man kan stille spørgsmål til lærere.

Tilmelding i Lectio senest onsdag d. 20. september.


HVORNÅR? Fredag d. 29. september
HVAD? Studievalg Nordjylland orienterer om videregående uddannelser

Studievalg Nordjylland er det regionale vejledningscenter for videregående uddannelser og tilknyttede karrieremuligheder. Læs mere om Studievalg Nordjylland her.


HVORNÅR? Uge 40
HVAD? Præsentation af studieretninger

Hver elev deltager i 3 moduler: 1 modul med Bioteknologi A, 1 modul med Teknologi A og 1 modul med ENTEN Samfundsfag B, Idræt B ELLER Matematik A.

Frist for tilmelding af 3. studieretningsfag i Lectio torsdag d. 21. september kl. 12.00.


HVORNÅR? Fredag d. 6. oktober
HVAD? Evalueringssamtale

En individuel samtale, hvor hver elev får lejlighed til at tale med en elevvejleder og sin dansklærer. Formålet er at klarlægge elevens ønsker og overvejelser bag studieretningsønsket. Inden samtalen har dansklæreren og elevvejlederen snakket med nogle af elevens lærerne og set resultatet af matematik-screeningen.

Individuel tid meddeles i Lectio.


HVORNÅR? Uge 41
HVAD? Valg af studieretning

Alle elever skal vælge den studieretning, de helst vil gå på. De skal også vælge en alternativ studieretning, hvis det ikke kan lade sig gøre at opfylde ønsket, fx hvis der er for få, der har samme ønske.

Frist for valg er torsdag d. 12. oktober kl. 12.00 i Lectio.


HVORNÅR? Uge 46
HVAD? Studieretningsforløbet starter

Det nye skema for studieretningsforløbet foldes ud.