Født som flygtning

 
tirsdag D. 09. april 2019, kl. 15.54
Christian fra 2.p har netop udgivet en digtsamling, der handler om at være ung flygtning – og om aldrig at opgive håbet. Det er historien om ham og hans familie, som flygtede fra Rwanda og endte i Hobro.
Af Mette Brandt-Petersen

- Det er ikke alle på gymnasiet, der kender min baggrund. Kun dem, der kender mig bedst, lyder det fra Christian.

Han åbner nu op for sin historie, der starter i begyndelsen af 1990’erne, hvor forældrene måtte flygte fra folkemordet i det østafrikanske land, Rwanda. Christian blev født i en flygtningelejr i 1996 i Congo, hvor hans far døde, da han blot var fire måneder gammel.

- Alle flygtningelejre blev bombet, der blev skudt tilfældigt på flygtningene og tusindvis døde, både unge, gamle, kvinder og mænd. De, der overlevede, blev tvunget hjem igen, fortæller han.

Familien flygtede flere gange og boede i mange flygtningelejre, som Christian mindes med gru.

- I 2012 boede jeg i en flygtningelejr i Malawi, der hed Dzaleka. Hvis helvede virkelig findes, tror jeg, at det findes i Dzaleka. Det er det værste sted, jeg nogensinde har været nødt til at bo. Heldigvis var jeg der kun i et halvt år, selvom det stadig føltes som en evighed. Jeg beder for mine venner, som ikke var i stand til at flygte fra det frygtelige sted.

En kæmpe omvæltning

Familien kom til Danmark i januar 2016, og i dag – 25 år efter folkemordet i Rwanda – har Christian flygtningestatus, han bor i Hobro og går i 2.p på Mariagerfjord Gymnasium. Han lægger ikke skjul på, at det var en kæmpe omvæltning at komme til Danmark, og at han i begyndelsen havde det rigtig svært.

- At være flygtning kan nærmest beskrives som om, man bliver født igen. Man skal lære sproget, kulturen, måden at udtrykke sig på og andre banale ting, forklarer han og fortæller, at det heller ikke var nemt at starte på gymnasiet:

- I starten var det meget stressende og svært for mig at komme i skole og sidde i timerne, hvor jeg ikke forstod noget. Men Brian (gymnasiets coach Brian Saugberg, red.) hjalp mig virkelig meget, så jeg kom på benene igen.

Tror på dialogen

Christian vidste ganske lidt om Danmark, da han kom til landet. Det meste havde han opsnappet i udenlandske medier, der tegnede et billede af et fremmedfjendsk land. Derfor var han også på vagt, da han mødte en dansk mand med langt skæg og mange tatoveringer.

- I dag er vi venner, og han er en sød og fantastisk person, men første gang jeg mødte ham, troede jeg faktisk, han var racist, fordi det er dét, man ser i medierne. Da jeg fortalte ham om mit første indtryk, svarede han: ”Jeg troede også, at du var doven…”, beretter Christian med et smil og fortsætter:

- Vi lærte hinanden at kende, og når man har en dialog, opdager man, at der er meget mere end bare hudfarve. Det hjælper at snakke med hinanden i stedet for at dømme hinanden på udseendet.

Han understreger, at han aldrig har oplevet noget ubehageligt i Danmark, og at han også har fået mange gode venner på gymnasiet.

Debuterer som forfatter

Christian er nu 22 år, og han har forvandlet sine både voldsomme og livsbekræftende oplevelser til poesi. For nylig udgav han digtsamlingen ”A Bard’s Dilemma and Time” og fortæller, at skriveprocessen hjalp ham med at få tankerne til at falde på plads.

- Jeg har altid elsket at skrive. Når jeg er ked af det, så skriver jeg bare, fordi jeg har nemmere ved at udtrykke mig på den måde, forklarer han.

- Min digtsamling handler om det at være ung flygtning og om kærlighed. Nogle af digtene er alvorlige, andre er sjove, og så er der også politiske digte, hvor jeg skriver om den politiske situation i mit hjemland.

Han håber, at digtene og hans historie kan være med til at skabe en større forståelse for flygtninge.

- Jeg vil gerne have, at folk forstår flygtninge lidt bedre – især de unge flygtninge, som kan have det rigtig svært. Og så ønsker jeg også, at folk skal vide, at selv den mindste støtte og kærlighed kan gøre en stor forskel. Det er dét, jeg har oplevet i Danmark, og dét vil jeg gerne give videre til andre.

Om få måneder bliver Christian hf-student og sætter dermed punktum for en uddannelse, han startede på for 10 år siden i et helt andet land. Og hvad skal der så ske? Christian tøver lidt og fortæller, at han vil holde et sabbatår og finde et arbejde. Senere vil han måske fortsætte på universitetet, måske litteratur, men han er ikke helt sikker endnu. Mulighederne er mange.