"Vi er røøøde, vi er hviiiide..."

 
fredag D. 03. maj 2019, kl. 14.47
Torsdag aften inviterede Mariagerfjord Gymnasium til årets forårskoncert, hvor skolens musikelever og talentklasser gik på scenen og spillede musik fra sportens verden.

Fællessangen ”Re-Sepp-Ten” fra VM i 1986 slog tonen an til en hyggelig koncert med temaet ”Musik i sportens verden”. Salen var fyldt med familier, venner og lærere og en masse forventningsfulde elever, der skruede op for stemmerne i omkvædet: ”Vi er røøøde – vi er hviiide…”

En del af eleverne var klædt i rødt, mens andre var iført cykeltøj eller andet træningstøj på scenen, hvor de i alt spillede 13 forskellige numre. Koncerten bød blandt andet på ”Team Easy On” leveret af drengene fra 2.lm, mens 3.b havde lavet et mash-up af ”Final Countdown” og ”Eye Of The Tiger”. Musikken spillede, og publikum kvitterede med høje bifald.

Under koncerten solgte GYM4INDIA kaffe, sodavand og kager – aftenens overskud går til gymnasiets støtteprojekt, som du kan læse mere om her.

Se flere billeder fra forårskoncerten i fotogalleriet her.

Her kan du se hele forårskoncerten - filmet & klippet af Alexander Abildgaard Hansen (1.q):