Gymnasieelever gør en forskel

 
tirsdag D. 05. februar 2019, kl. 13.01
Hele skoleåret har eleverne samlet ind til GYM4INDIA, som nu har doneret 10.000 kr. til Dansk – Indisk Børnehjælp. Pengene støtter et sundhedsprojekt og har resulteret i tre nye toiletter i det sydlige Indien.

Hvordan ville det mon være, hvis der ikke var ét eneste toilet på Mariagerfjord Gymnasium? Det er svært at forestille sig, ikke? Det er dog virkeligheden for mange fattige i Indien, der både mangler toiletter i byer, på skoler og derhjemme. Og det er et stort problem, da det fx skaber risiko for spredning af sygdomme og samtidig er en trussel mod det sparsomme drikkevand.

På den baggrund har Dansk – Indisk Børnehjælp indgået et samarbejde med WCDS om et nyt sundhedsprojekt i landsbyer i Sydindien. Sundhedsprojektet går ud på at oprette toiletter med tilknyttede septiktanke og holde informationsmøder om sundhed og hygiejne.

Ved udgangen af 2018 havde de etableret over 50 toiletter med septiktanke i landsbyer. Tre af dem med støtte fra GYM4INDIA og gymnasieeleverne på Mariagerfjord Gymnasium.

Læs mere om gymnasiets støtteprojekt GYM4INDIA her.
Læs mere om Dansk - Indisk Børnehjælp og deres sundhedsprojekt her.

GYM4INDIA fortsætter deres aktiviteter på gymnasiet i løbet af foråret. Næste store event er den årlige støttecafé for alle elever fredag d. 15/3, hvor overskuddet går ubeskåret til støtteprojektet i Indien.

GYM4INDIA